Dåb og navngivelse
Dåb eller navngivelse anmeldes til kirkekontoret. Liste over alle godkendte pige- og drengenavne kan ses her på Familiestyrelsens hjemmeside. Er du i tvivl, om dit barn skal døbes, er du velkommen til at kontakte kirkens præst og aftale en samtale om det. Man kan naturligvis også blive døbt som voksen.
Inden dåben
Ring til præsten i god tid før dåben og aftal et møde, hvor vi snakker om dåben og gennemgår dåbens forløb. Find ud af, hvem der skal bære barnet (en af forældrene eller en fadder). Vælg 2-5 faddere, der alle skal være døbte. Skriv faddernes fulde navne og adresser ned.

På dåbsdagen
Dåben ligger i begyndelsen af gudstjenesten, og barnet bæres ind under præludiet (forspillet). Gudstjenesten tager ca. 1 time. Det er tilladt at fotografere under gudstjenesten og selve dåbshandlingen, men kirkens personale ønsker ikke at blive fotograferet. Dette gælder ikke præsten. Efter gudstjenesten er det muligt at tage billeder i kirken.

Der er lørdagsdåb en gang i kvartalet.